Drops Alpaca Bouclé er et dejligt blødt effektgarn spundet i Alpaca. Bouclé er
det franske ord for løkke og det er lige nøjagtig det dette garn har, masser af
små løkker i ren alpaca. Bindetråden er en blanding af uld og nylon som bidrager
til at give garnet mere styrke. Kombinationen af Alpaca og Bouclé giver et
superblødt garn med gode brugsegenskaber og en fantastisk flot effekt. I strik
er det let og luftigt. Egner sig meget godt til tilbehør, elegante kanter og
detaljer, men også til lidt mindre modeller. Prøv det til babystrik og oplev
fylden og blødheden.
DROPS Alpaca Bouclé tilhører garngruppe C og kan
også strikkes efter opskrifter skrevet til Alaska, Silke-Alpaca, Big Fabel,
Bomull-Lin, Lin og Nepal.
Husk at forskellige garner har forskellig struktur
og brugsegenskaber.