Er du til lilla, så er denne nye farvevariant af liljesjalet nok noget for dig. Farverne er inspireret af den blomstrende lyng på heden på Fanø. En eksplosion af lilla farver!
Findes også i en lysere farvevariant med lyse bundfarver og fuchsia liljer. Fås som strikkekit
Alle modeller strikkes på rundpind og klippes op efterfølgende. Dette er udførligt beskrevet i opskriften. Vi hjælper gerne med at sy og klippe i vores butik i Gilleleje.
Der arbejdes med en teknik, hvor garnfarverne fra kittets farvegrupper rulles op i forskellige længder i 2 - 3 nye nøgler. Dette gør det muligt, at man arbejdet igennem blot strikker med 2 farver ad gangen, selvom der måske er 20 farver i arbejdet. Det er en meget sjov og kreativ teknik, der er udførligt beskrevet i opskriften.
Alle kits er rullet op i hånden, hvorfor den samlede vægt på garnkittet kan variere fra kit til kit. Der er dog altid en del ekstra garn i hvert kit. Derudover kan der være enkelte udsving i farverne fra kit til kit.